Vi kan ikke forberede os på, hvordan vi reagerer, når vi mister et menneske, der har betydet meget for os. Det kan være vigtigt at have nogen at dele sine sorger med, og som sørger for, at den sidste afsked bliver så smuk som mulig.
Bedemanden hjælper med alt det praktiske i forbindelse med et dødsfald, og hjælper gerne med at klare alle forhold, der måtte opstå i forbindelse med dødsfaldet, samt yder en omsorgsfuld og saglig rådgivning.
Det er ikke nødvendigt at bruge en bedemand i forbindelse med et dødsfald, men det kan være godt at have én der har erfaring, og er med under hele den efterfølgende process.
For de fleste mennesker er det sidste farvel en meget svær stund, og derfor handler det for mange pårørende om at slippe for nogle af de praktiske opgaver, som dødsfaldet er forbundet med.
Bedemanden sørger for at tage kontakt til alle offentlige kontorer, og sørger for at registreringen af dødsfaldet bliver gjort rigtigt.
Hvor stammer ordet bedemand fra?
I gamle dage, hvor der ikke fandtes telefon og kun sjældent postgang, anvendte man en såkaldt bydemand.
Det var en kommunikator, der skulle være budbringer i det lille sogn, og fortælle folk i byen når der skulle bydes ind til fest, barnedåb, bryllup og begravelser. Det var på det tidspunkt et hverv der var ulønnet.
Senere tog bydemanden sig også af det praktiske i forbindelse med begravelser, og bydemand blev så til bedemand.
Det var ofte snedkeren der fremstillede kisten, og det var derfor også mange gange denne person, som fik jobbet som bedemand.
Hvad er bedemand?
En bedemands vigtigste rolle er, at hjælpe familien med at få en god afsked med deres kære. En bedemand er samtidig en selvstændig erhvervsdrivende, der håndterer alt det praktiske omkring begravelser og ligbrændinger.
Bedemanden aftaler sammen med de pårørende, om den afdøde skal begraves i kiste eller urne, og rådgiver om bl.a. pension og skifteret.
I Danmark er det ikke lovpligtig, at være uddannet for at blive bedemand. Alligevel er langt de fleste bedemænd i dag både uddannede og certificerede.
Hvornår skal bedemand kontaktes?
De fleste kontakter bedemanden straks efter dødsfaldet for at aftale en samtale. Måske har afdøde også selv givet udtryk for sine ønsker, f.eks. gennem Min sidste vilje.
Det er bedemandens opgave at skabe et overblik for de pårørende. Bedemanden kan hjælpe med at få fastsat tidspunktet for ceremonien og få overblik over, hvad der skal ske i den første tid efter dødsfaldet.
Bedemanden kan også vejlede om de forskellige muligheder, der er for at afholde begravelsen, og om de love og regler, der er gældende.
Har en bedemand tavshedspligt?
De fleste professionelle bedemænd har som ultimativt mål, at have tavshedspligt omkring betroede oplysninger. Herudover er præsten underlagt tavshedspligt.
Hvem betaler bedemanden?
Som oftest er det en af de pårørende som lægger ud og betaler bedemanden og begravelsen. Udlæg refunderes så sidenhen af afdødes dødsbo.
Man skal være opmærksom på, at bestilleren (rekvirenten) hæfter for eventuelle udgifter i det tilfælde, hvor omkostningerne ikke kan dækkes af boet.
En begravelse koster i gennemsnit 20 til 25.000 Kr. ifølge foreningen Liv og Død, heraf er udgifterne til bedemanden i gennemsnit 12-15.000 Kr.
Omkostningerne til begravelsen vil ofte blive sendt til den kontaktperson der er anført på dødsanmeldelsen eller de pårørende som har bestilt begravelsen.
